Forandringsledelse – Modul på Diplomuddannelse i Ledelse
Få nye kompetencer til dit foreningsliv, arbejdsliv og hverdagsliv
De mange ændringer i samfundet udfordrer idrætsforeningerne og stiller også nye krav til de idrætsledere, der skal navigere i og håndtere forandringerne.
Med et diplomforløb i forandringsledelse kan du få et teoretisk blik på ledelsesroller, ledelsesdilemmaer og ledelsesopgaver i forandringsprocesser samt en forståelse af, hvordan organisationskultur og værdier har betydning for udviklingsprocesser.
I samarbejde med VIA University College udbyder DGI diplomforløb i forandringsledelse som formel kompetencegivende uddannelse.
Citat: Søren Møller, formand for DGI
”DGI’s vigtigste vision er, at foreningslivet kan og skal spille en meget stor rolle i danskernes idrætsdeltagelse.
Vi skal evne at samle danskerne i alle livsfaser fra barn til senior.
Vi skal have tilbud, som gør det let og attraktivt for familierne at samles om foreningerne i lokalsamfundet.
Vi skal udvikle indholdet og måden vi organiserer aktiviteten på.
Og vi skal forny måden, vi kommunikerer på, så den store motivation for idræt og fællesskab også omsættes til virkelighed i en travl hverdag.
Vi står overfor nogle markante udfordringer.”
Temaer i undervisning
• Rundtur i forandringsledelsens landskab – og det særlige ved idrættens univers
• Psykologiske perspektiver på forandring – og et kig ind i Scharmers U-nivers
• Proces- og projektledelse, – forandring og forankring af forandringsprocesser
• Hvordan er kultur, værdier, fortællinger og kommunikation på spil i forandringssammenhænge?
Målgruppe
Forandringsledelse er en uddannelse, som retter sig mod bestyrelsesmedlemmer i DGIs landsdelsbestyrelser, undervisere og foreningsvejledere i DGI, medarbejdere i DGI, tidligere deltagere på DGIs Lederuddannelse og andre foreningsledere.
Metode
Forløbet er bygget op som involverende undervisning – med en kombination af teoretiske oplæg, cases (gerne idrætsrelaterede og medbragt af de studerende) samt diskussioner.
Udover tidsforbruget til undervisningen skal lægges selvstudium, litteraturlæsning, opgaveløsning, vejledning og eksamen (mundtlig eksamen på baggrund af en kort, skriftlig opgave).
Undervisere
Anders Secher
- Adjunkt, VIA UC, tidl. sektionschef (major) i forsvaret med ansvar for udvikling og drift af uddannelser primært indenfor ledelse og pædagogik.
- Er tidligere speedway ungdomslands-træner og holdleder for landsholdet (børn i alderen 10-15 år).
- Er p.t. ansat som landstræner i speedway på deltid.
- Har baggrund som aktiv, træner og leder i idrætten
Lone Pagh
- Adjunkt, VIA UC, cand.jur. og tidl. journalist ved DR-Sporten.
- Fhv. medlem af Danmarks Olympiske Akademi og af bestyrelsen i Foreningen Idrætsjura
- Har i mange år været tilknyttet idrætten som aktiv, træner og leder samt som konsulent.
Praktiske oplysninger
Sted:
VIA University College,
Chr. M. Østergaards Vej 4,
8700 Horsens (Vitus Bering Park)
Tidspunkt:
| Uge 09 | Tirsdag | den 28. februar 2012 | Kl. 16.00 – 21.30 |
| Uge 11 | Onsdag | den 14. marts 2012 | Kl. 16.00 – 21.30 |
| Uge 13 | Tirsdag | den 27. marts 2012 | Kl. 16.00 – 21.30 |
| Uge 15 | Onsdag | den 11. april 2012 | Kl. 16.00 – 21.30 |
| Uge 16 | Tirsdag | den 17. april 2012 | Fælles vejledning |
| Uge 20 | Tirsdag | den 15. maj 2012 | Eksamen |
Deltagerpris:
| Deltagerbetaling | 5.500 kr. |
| - Tilskud fra DGI | 400 kr. |
| DGI Medlemsgebyr | 5.100 kr. |
Prisen inkluderer undervisning, eksamen og forplejning. (sandwich, vand, kaffe og kage eller frugt) – dertil kommer udgifter til litteratur – ca. 500 kr.
Tilmeldingsfrist:
Senest lørdag den 14. januar 2012 på
www.dgi.dk/201210853220 eller via DGI Foreningsservice til arrangement nr. 201210853220.
Mere information:
Spørgsmål vedrørende uddannelsen kan stilles til foreningskonsulent Preben Egeskov, tel 2670 2401,
preben.egeskov@dgi.dk
I boksen "Se også . . . " kan du finde uddrag fra studieordningen omkring forandringsledelse, vejledning om opbygningen af Diplomuddannelsen i Ledelse samt link til tilmeldingen.
Af Preben EgeskovEjer: DGI Sydøstjylland-Udd. Udvalg